Annonce

Annonce

Grønsager og krydderurter står på et bord

Plantebaseret mad bør udbredes i offentlige køkkener, mener næsten to ud af tre adspurgte i en ny meningsmåling. Foto: Colourbox

Danskerne vil have politikerne til at fremme klimavenlig mad

Der skal politiske initiatver til at fremme klimavenlig kost, mener danskerne, som bakker op om at sænke momsen på frugt og grønt.

Politikerne skal gøre mere for at fremme klimavenlig mad, mener et flertal af danskerne.

I en meningsmåling lavet af Voxmeter blandt 1.003 danskere for Dansk Vegetarisk Forening (DVF) svarer 66 pct. af respondenterne, at der bør tages konkrete politiske initiativer for at fremme klimavenlig mad – og andelen stiger til 73 pct., hvis man udelukkende spørger de unge under 35 år.

Et eksempel på et grønt initiativ er at sænke momsen på frugt og grønt, så det bliver billigere – dette tiltag får opbakning fra 78 pct. af de adspurgte, altså næsten fire ud af fem.

Derudover mener 40 pct., at det altid skal være muligt at vælge et klimavenligt, plantebaseret måltid i de offentlige institutioner, mens blot 22 pct. er imod.

”Vi er meget glade for den klare opbakning fra danskerne til denne vigtige dagsorden. Nu mangler vi bare, at politikerne handler. For der er masser af politiske værktøjer, man kan benytte. Og der er milliarder at hente for statskassen i form af sparede sundhedsudgifter, hvis det bliver nemmere at spise grønt”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF, i en pressemeddelelse.

”Foruden en fast grøn valgmulighed i alle offentlige institutioner og billigere frugt og grønt kan man f.eks. afsætte midler til efteruddannelse af køkkenpersonale. For ikke at tale om efteruddannelse af diætister og læger, så fokus flyttes fra forældede myter og over på konkret og praktisk vejledning i plantebaseret kost. Man kan også omlægge erhvervsstøtte, forskningsmidler og landbrugsstøtte”, tilføjer han.

DVF har desuden spurgt politikerne om deres holdninger til udbredelsen af plantebaserede måltider og givet dem point, ud fra hvor 'vegetar-venlige' deres svar er. Se svarene fra over 250 politikere her.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel